Du er her:
Sendebrev til H. Ø. Blom
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag
Vis informasjon om diktet
Vis metrisk notasjon
Vis innholdsfortegnelse
xml, pdf
Sendebrev til H. Ø. Blom
  Versetype:strofisk strofegruppe ottave rima
  Rimskjema:r|R|Rr
  Metrisk formel:bi '10|'11
ADa det tilagters gik for Nordens Guder, 
bDa Balder fældet var og Odin sad 
ASom sløvet Bedstefaer paa Lidskjalfs Puder 
bIblandt de blundende Einheriers Rad, 
b5Mens selve Thor laer staa det fyldte Fad, 
AOg Brage døsig over Harpen luder: 
   
cDa spaaede Vala: «Snart staar Verden tom». 
cNu reiser Wiehe; – nu spaar H. Ø. Blom. 
   
ADu er den Vala, som profetisk lyner, 
b10Imens for Folket du poetisk spaar, 
ADu melder metrisk om de sikkre Syner, 
bSom foran Raaheds-Sildestimen gaar, 
bAf Svartalfflokken, som ved Grænsen staar, 
ADu skimter alt et Glimt af Horn og Tryner; 
   
Cc15 Men hvad Du saa, paa Vingehesten flyvende,∪-∪-∪-∪-∪-∪∪
CcStaar trykt i Morgenbladet for den 7de.∪-∪-∪-∪-∪-∪∪
   
aDu ræddes for et Ragnarok, som alt 
BbStaar med «barbaries» for Døren truende;∪-∪-∪-∪-∪-∪∪
BbForsaavidt klæber Tankehalen luende∪-∪-∪-∪-∪-∪∪
a20Til Digtkometens Korpus tyndt og skralt, 
BbMen, tro mig, alle Muser finder gruende∪-∪-∪-∪-∪-∪∪
a Dit Billed-Figenblad for kort og smalt, 
   
CHold derfor op, som Skald, vor Kunst at kværke, 
CGjør Prosa; – Verset kommer Dig paatværke. 
   
a25Husk, af Din Gjerning kjendes skal Din Tro, 
BLad derfor ei paa Glatiis ud Dig narre, 
aDu tror Dig selv en Smagens Ridder jo, 
BOg dog Du vil vor gamle Moder «parre» 
BMed en af Kobbelet for Thesbis Karre, – 
a30Ja, Gud forlade Dig, med Beggeto! 
   
CDen Kjøtertanke er i Kjernen raadden, 
CDen Tankekjøter er paa Vers for lodden! 
   
ADu digter om et Rollefags Doublering, 
bMens Folket kræver Krigskvad til sin Kamp, 
A35Du fantaserer over Remplacering, 
bDit Øie blænder Thevandsbordets Damp, – 
ADu har en Hippogrif med god Dressering, 
bMen leier Læredigtets Vognmandsgamp; 
   
CHøit foran staar en Borg med Tind og Takke, – 
C40Du vælger Farten baglænds nedad Bakke. 
   
ADe tog engang fra Pyramidens Indre 
bEt balsameret Lig i Dagen ud, 
bDet laa saa stolt i sit forstente Skrud, 
A Det havde glemt hvor vakkert Sol kan tindre; 
A45Hvad Nyt det saa, det agted tifold mindre 
bEnd sjunkne Oldtids bankerotte Gud; 
   
C«Et bittert Smil» om Mumiens Mund mon spille, 
CMed Spot mod Tiden – for den ei stod stille. 
   
aPaa samme Sæt Du aabned denne Dyst; 
B50Med Magt Du Tiden vil i Slummer tvinge, 
B Du harmes ved at høre Livet klinge, 
aDu længes ned igjen i Gruben tyst; 
aDog var der engang Sangbund i dit Bryst, 
BDerinde mangen Tankealf fik Vinge, 
   
C55Fløi ud, blev Landnamsmand, formerte Ætten, – 
CMen Du – benægter Ægtefødselsretten! 
   
ADu seer ei Folkekravets fulde Føie, 
bDu spotter Frugten af Din egen Sæd, 
bMismodig vil Du lægge Bruget ned, 
A60Den Mark, Du engang selv var med at pløie. 
AEr det ei meer end Ukrudt vi maa døie? 
bLæs hvor du vil, tag disse Strofer med; – 
   
CDansk Ordlag raader jo i hver en Linje, 
CDansk Tænkesæt er Hemsko selv paa Vinje. 
   
A65Men nu tilbage til din mørke Spaadom, 
bAt Ragnarok er ventendes bag Jul. 
AOp alle Mand, mød frem og læg nu Raad om 
b Det bedste Surrogat for Kunstens Suul! 
bVor egen Barkekost er besk og ul, 
A70 Det hjælper hverken Bønner eller Graad om, – 
   
CcMen Verdensborger Kunsten er, veed Læserne, –∪-∪-∪-∪-∪-∪∪
CcSaa før en Troup da hjem fra – Japaneserne.∪-∪-∪-∪-∪-∪∪
   
a Nei Tingen er at Kongens Kjøbenhavn 
BHar Eneret paa den Trafik i Landet; 
B75Thi som Madeiras Most, skjønt falsk og blandet, 
aBlir ædel Vin paa Fad i Skudens Stavn, 
aSaa kommer hid til os mangt navnløst Navn, 
BSom flux faar Værd ved Farten over Vandet; 
   
CHer bænkes Den ved Kunstens Høibordsbrædder, 
C80Som hist kun gjeldte for en sjællandsk Skrædder. 
   
a Tal derfor ei med fuldt saa høie Ord, 
BOm Smørbasun og Syngen-op og Klynken, 
BDen klæder ilde denne Næsens Rynken; 
aVed Hjemmevirket fra Din egen Moer; 
B85Det tør og hænde sig at Skaalens Synken 
aBlir paa den Side, hvor Du mindst det tror, 
   
CHvis jeg tar den af Dig justerte Vægten 
CIbrug ombord i gammelstrandske Jægten. 
   
a Din Skylden er, ifald jeg her tar Post, 
B90Og passer op dernede hver som snøvler, 
BOg brænder løs paa hver en udslidt Vrøvler, 
aSom skjænker Dig din Dry-Madeiramost. 
BMon ei Cothurnen blev til gamle Støvler, 
aOg Smagens Gudeflæsk til Husmandskost 
   
C95Ved analytisk Plukken-op i Kransen 
CFra Nummer 2 til Chorets Formand, Hansen? 
   
aDog, lad det fare til en anden Gang, 
BDer findes snart igjen vel Sted og Stunder; 
BMen følg mig indom Dør til hint Vidunder, 
a100Hvis nære Fald begrædes i din Sang; 
aVi vil ei veie nogen Enkelts Rang, 
B Men paa dit eget Kvad min Dom jeg grunder. – 
   
CDen Tid, som kommer, Ragnarok du kalder, 
CSaa er det altsaa Valhal da som falder. 
   
a105Thi foran Valhals Fald gaar Ragnarok, 
BDet veed vi Alle fra vor første Lærdom. 
aAndhrimner har man, det er sikkert nok, 
BOg Ingen tvivler paa hans Kost er nærsom, 
B(For Thorsdagsmaver da) om ei saa svær som 
a110Det fordum krævedes af Æsers Kok. 
   
CEinherjer mangler ei; Kritikken slaar dem, 
CMen ei ihjel; thi Publikum dog faar dem. 
   
A Men hvor er Thor med Hammeren dernede? 
bDen stærke Thor, som kløver Fjeldets Væg, 
A115Og henter Freja hjem til Nordens Glæde, 
bMens Troldet bider ræd i eget Skjæg. 
AOg hvor er Freyr, som eier Magt at brede 
bUdover Lid et Skrud af Rogn og Hæg? 
   
COg hvor er Ydunsæblet? Find det, Kjære! 
C120Jeg kan kun see en overmoden Pære! 
   
ANei, Ydunsæblet mangler, det er Sagen, 
bOg Balder flytter senest i April, 
ASee derfor lakker det mod Endskabsdagen, 
bTrods Slag af Køller og trods Skud med Piil; 
b125Tag derfor rolig dit Gevær i Hvil, 
AStig op paa Bordet, sy de Faldnes Lagen; 
   
CThi det du vide maa, – en Gud som blunder, 
CKan aldrig vækkes op – han maa gaa under! 
   
AMen vær du trøstig, Ragnarok faar Ende; 
b130Da gryr en nyfødt Sol bag Aasens Bryn; 
b Det dæmrer alt for Slægtens friske Syn, 
ADen bedre Morgen er alt grant at kiende, 
ADa skal du see at Dagens Lys kan brænde, 
bSkjønt mørske Stammer knak for Nattens Lyn, – 
   
C135Da vil Du see: den høieste blandt Himle 
CEr ikke Valhal, men det unge Gimle! 
   
Henr. Ibsen

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her